onsdag den 11. oktober 2017

3 PÅ STRIBE: Efterår 2

EFTERÅRET ER OVER OS MED VIND OG REGNog efteråret er et af de mest yndede og fascinerende samt uudtømmelige motiver i kunsten (se også her). 
Yoko Ono: Windpiece ,1962
UDSTILLINGSAKTUELLE Yoko Ono (1933) skabte sine instruktioner/ digte i begyndelsen af 1960erne, og samlede dem i udgivelsen Grapefruit (1963). Digtene kan minde om japanske Haiku-digte i og med at de (dette i hvert fald) har noget årstidsrelateret, samtidig med at det er markeret hvornår på året de er skrevet. I dette "Vindstykke" er efterårets vind centralt. Og man kan næsten forestille sig en by med flyvende hatte á la Magrittes bowlerhatte: realistiske og surrealt på een gang. Men til forskel fra Haiku-digtene er Yoko Onos instruktioner medinddragende, så læseren bliver den aktive, den der kan udføre værket.  
Forsiden på "Grapefruit".
FRANSKE Jean Francois Millets (1814-1875) høstlandskab ser helt surrealistisk ud med de tre gigantiske høstakke, der troner og nærmest vogter over de græssende dyr. Millet gengiver det flittige menneskets arbejde med jorden, og var meget optaget af det religiøse. Han var en stor inspirationskilde for Vincent Van Gogh.
Jean Francois Millet: Høstakke - efterår, (1874)
AMERIKANSKE Childe Hassam (1859-1923) gengiver på impressionistisk vis efterårsfarverne på et klippestykke i skoven. Klippefremspringets nøgne tyngde er en modsætning til de flimrende og faldende efterårsblades lethed, som solen leger med. Læs mere om Childe Hassam her.  
Childe Hassam: The Ledges, October in Old Lyme, (1907)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar